PAPER-GIFTS FOR STRANGERS – Barcelona, Spain

Creative Actions, Barcelona, Spanien
Inspireret af oplevelserne med de sydafrikanske skoledrenge, blev en gruppe på 12 studerende fra Escola Massana for Fine Art and Design i Barcelona nu inviteret til at arrangere deres egen ‘stedspecifikke’ snore-aktion. De valgte tre meget forskellige lokaliteter i Barcelona og besluttede sig for at lave en non-verbal, ikke-logisk, kollektiv fysisk aktion for at stille spørgsmålstegn ved den lineære brug af det offentlige rum og dets logik, hvor folk sædvanligvis bevæger sig rationelt fra A til B inden for en fastsat tidsramme. 21. oktober 2005 (s. 16-19)

PAPIR-GAVER TIL FREMMEDE,
Carré de Sant Pau, Barcelona
— De studerende gav ‘papir-gaver til fremmede’ for at skabe en intim situation i det kriminelt belastede red light district Carré de Sant Pau. Folk reagerede meget positivt på papirgaverne. Eksempelvis blev en ældre dame så overvældet over de små papirgaver, at hun gav pigen et kys. 21. oktober 2005 (s. 20-21)

FROSNE HANDLINGER,
La Rambla, Carré de Sant Pau, Passeig de Garcia, Barcelona
— De 12 studerende, alle kvinder, ‘fastfrøs’ tiden og tempoet i det travle og højfinansielle Passeig de Garcia ved at lave en ‘menneskelig grænse’ af ‘frosne handlinger’. Senere tog de til de prostitueredes gade, Carré de Sant Pau, og endte i det populære turist-område La Rambla. I La Rambla tog folk bille­­­der af pigernes Frosne Handlinger som en street performance i modsætning til Passeig de Garcia, hvor fodgængerne fuldstændig undgik enhver konfrontation med pigerne. I Carré de Sant Pau var reaktionerne blandede. Nogle hilste glade på pigerne, andre brød aggressivt gennem rækken af piger og var ligeglade med at støde ind i dem.

Teksten er fra min bog Creative Actions, udgivet 2008
SE & LÆS http://www.creativeactions.com/wp-content/uploads/2013/03/CA_book2008.pdf

 

Posted in <a href="http://www.creativeactions.com/category/public-space/" rel="category tag">Public space</a>, <a href="http://www.creativeactions.com/category/relationel-performance/" rel="category tag">Relationel Performance</a>